mause.dk

Med overvejende risiko for at blive meget Dan Turell’sk, så holder jeg af hverdagen hernede i Sydney. Byen bliver sgu ved med at være dejlig. Alting, inkl. menneskene, virker ret lige til, hvilket har gjort tilvænningsprocessen ganske let. Der er måske i virkeligheden ikke så meget at vænne sig til..?

Det er så her overskriften kommer ind i billedet, for til tider kan man sgu godt komme til at glemme man er MEGET langt væk fra Københavnstrup. Altså, jeg mener bare, at man jo ikke rigtig har turist-opleve-brillerne på længere, så meget af alt det spektakulære byen har at byde på, sådan rent visuelt, får ikke så meget opmærksomhed i den daglige forbifart. Og det er egentlig synd, for denne her by er og bliver bare mega flot!

Alt dette tænkte jeg på forleden, hvor jeg rent faktisk fik åbnet øjnene, trods et par timers ligegyldig “undervisning”. Når man så sad der på færgen fra Manly ind mod byen, til et fantastisk syn af solnedgang, skyline og det der Operahus, der altså bare er helt enestående flot – jo, så var man sgu alligevel klar over, at man ikke cyklede hjem fra CBS via Pile Allé (som bestemt også er dejlig)(for slet ikke at snakke om min savnede Frederiksberg Allé – og så er man lige væk fra den mens den er bedst!).

Og igen, så når man sidder i et proppet tog i myldretiden, så får man også den der storby-agtige fornemmelse, som man altså helller ikke kan fremskaffe i Dronningeriget.
Og selvom jeg tidligere har brokket mig lidt over lukketider i nattelivet hernede, så kommer metropolen altså også til sin ret hen på de sene timer, hvor der er fyldt med mennesker i gadebilledet HVER aften. Restauranter, barer og natklubber er godt besøgt i hverdagene (ja, bidrog selv til besøgstallene i går onsdag), selvom det selvfølgelig topper i weekenden. Det kan jeg altså godt lide. Og det bliver sikkert kun bedre/vildere/større/sjovere/varmere i takt med temperaturen stiger.

Det eneste der lige mangler (løgn, der er noget andet der mangler mere (hint)) er, at den forpulede kurs lige slår koldt vand i blodet og slapper af – SU’en har bestemt ikke været forelsket i juli måned.

Så kom ugen hvor skolen startede. Dvs. alle de første timer er jo meget introduktionsagtige, både hvad angår fag men også hvad angår eleverne. Det smarte ved det australske system er dog, at man de to første uger kan shoppe lidt rundt mellem fag. Med andre ord betyder det, at man kan tilmelde sig flere fag end man egentlig skal have, for så at gå til forelæsninger og få et indtryk af det hele, for så til sidst at vælge hvad der nu passer bedst.
På min skole, Macquarie University, kan vi af en eller anden grund nøjes med at have 3 fag for at det svarer til 30 ECTS points (et normalt semester derhjemme) – på de andre uni’er hernede skal de have 4. Suckers. Hånden på hjertet er der andet end det rent faglige der spiller ind på valget. Selvfølgelig skal det have en eller anden form for interesse og relevans, da faget jo skal bestås samt meritoverføres (nok så vigtigt) – men kriterier som tidspunkt og antallet af danskere/venner har alligevel lidt at skulle have sagt. Da det alt i alt tager en times tid at komme i skole, er det altså at foretrække hvis man kan få samlet timerne på få dage. Samtidigt er det sub-optimalt at have timer mandag eller fredag, da det jo begrænser spektret for forlængede weekendture.

Det er dog alt i alt endt ud med, at jeg beholder de fag som jeg oprindelig er blevet tildelt. Desværre er de så fordelt på 3 forskellige dage (tirsdag, onsdag og fredag, suk), men nu bliver det sådan. Og i to af fagene er der allerede lidt danskere og nordmænd jeg kender, hvilket er fedt. Generelt er der nemlig MEGA mange asiatere. Hvis man troede man skulle lære australiere at kende på skolen, så tog man fejl – de er allesammen i USA og læse. Hernede er det folk fra Kina, Thailand, Vietnam, Japan etc. der dominerer helt klart. Og af en eller anden grund, så har de ikke skulle klare samme sprogtests som os vesterlændinge; deres engelskkundskaber er ekstremt ringe i mange tilfælde, hvilket kan være ret så opslidende for koncentrationen.
Men alt i alt, så skulle jeg nu gerne blive meget klogere på International Trade, Electronic Commerce Strategy og Entrepreneural Leadership.

Sidstnævnte læses på den føromtalte International College of Management Sydney, der både har lokation og udseende med sig. Som nævnt bliver toget byttet ud med færgen, når man skal i skole. Selve skolen ligger så oppe på en kæmpe bakke, og er vel egentlig et slags gammel slot – meget Harry Potter-agtigt. Og udsigten til strand og Stillehavet fejler bestemt heller ikke noget. Så er der så en streng dresscode grundet skolens fokus på management, herunder især fag i relation til hotel- og restaurationsbranchen. Det betyder ingen denim eller t-shirts – kun business attire. Så første dag havde jeg mit (heldigt) medbragte jakkesæt på. Mine danske venner (se billeder – man følte sig jo fandeme som turist på gangene) havde ikke lige været med på programmet, men de slap da det var første dag.

Alt i alt, så tror jeg ikke jeg bliver overbelastet skolemæssigt hernede. Det virker alt sammen ret medgørligt, to say the least – lige efter planen. Skål!

Så fik vi endelig vores lejlighed. Det er mega rart sådan for alvor, at kunne pakke ud og smide benene op. Vi har jo været vildt privilegerede ved at kunne bo hos Eva og Tomas – jeg hader hostels! – men nu kan vi endelig sige at vi har fået vores eget “hjem”. Sejhed.

Og lejligheden er som nævnt ganske fin. Første skridt har dog været at få af-nipsificeret rummene. Det er heeeeeeeelt vild så meget lort hun har (haft) stående, som vi altså er blevet nødsaget til at få gjort noget ved for at kunne føle os bedre til rette. Men lejligheden som sådan fungerer sgu alletiders. Vi har hvert vores fine værelse, som vi dog lader gå på rotation i løbet af tiden vi er hernede, således at eventuelt/forhåbentligt overnattende gæster bedst kan indfinde sig (hint).
Samtidigt har vi fået en ordentlig internetforbindelse, som dog stadig har en grænse på 20GB trafik. Alt andet lige betyder det dog bedre muligheder for opdateringer. Og Skype (hint).

Allerede har vi også haft gæster til spisning, hvilket fungerede skide godt med den store stue. Eneste minus var undertegnedes ringe, ringe stegning af bøf – pinligt. Men der kommer nok mange muligheder for at rette op på fejlen(e). Kødet hernede koster ca. ingenting – til gengæld er bøfferne store og modne (det samme kan faktisk siges om avocadoerne, super!). Alt i alt er selve leveomkostningerne hernede forholdsvist små (hint) – det er kun boligmarkedet der kan sammenlignes med Danmark. Derfor skal man måske passe lidt på ikke at gå helt amok i (mad)shopperi – ellers kan man, som mig, bare lige nappe et par hundrede meter i vores 25m opvarmede pool. I solen. Fik jeg nævnt at det var vinter hernede? Ja, man kan selvfølgelig også bare gå i vores træningscenter. Eller løbe en tur i parken ved siden af. Ak, det træge studenterliv.

På skolefronten kan det nævnes, at vi sidste onsdag var til en introduktionsdag, hvor vi fik vist diverse IT-systemer, relevante oplysninger omkring fag og en masse common sense halløj, umiddelbart dedikeret til de mange unge, amerikanske studerende. Det er godt nok noget andet end man kender fra CBS, hvor jeg jo selv har været en del af en yderst engageret/smuk vejledertrup de sidste par år. Hernede var det hele så sket på en dag, hvor det “sjove” var på grænsen til det barnlige: konkurrence om hvem der hurtigst kunne spise en skive brød med vegimite – et usandsynlig klamt, men meget traditionelt australsk smørepålæg (som jeg selvfølgelig selv har købt en bøtte af). Jeg skal dog ikke kunne sige om det er det samme, lidt tynde program for udvekslingsstuderende derhjemme.
Selve skolen, som ligger godt en time væk med tog, minder lidt om Panum. Altså en hel del grå beton yderligt, og så er det en svømmehal med indeni med mørke mursten. Nu har jeg ret beset ikke set særligt meget af campus, men sådan så det ud i det område vi lige var i.

I morgen tirsdag skal jeg så rigtigt til timer for første gang. Det bliver dog på en søster skole kaldet International College of Management Sydney. Den ligger så om muligt endnu mere besværligt, men til gengæld smukt, på halvøen Manly på nordsiden af bugten. Det betyder altså, at man tager færgen (!) i skole. Til gengæld er der business dresscode (!!), så det bliver noget ganske andet end man er vant til fra Frederiksberg.

Sydney-albummet er blevet opdateret lidt.

Så gik den forløsende weekend. Og tiden er gået hurtigt, man har haft masser at se til.

Torsdag mødtes jeg med Marie, som gik i en af parallelklasserne i gymnasiet. Hun fik vist mig nogle rigtig fede steder, som jeg og de andre danskere helt sikkert kommer tilbage til i løbet af vores ophold her. Bl.a. nogle MEGA store klubber i downtown, ret lirede steder.

Fredagens Transformers 2 fremvisning var en skuffelse. Ikke at selve filmen skuffede, den havde jeg ikke forventet det store af (den var godt nok ringe!), men vi skulle jo som sagt se den på verdens største lærred. Man kunne INTET se. Det var en stor gang flimmer. Slåskampene var umulige at følge med i på den store skærm. Det var som at sidde til en tenniskamp. Det var endda unummererede pladser, men ifølge flere reklamer inde i biografen, så galt det at “every seat is the best seat” – som i at alle nok var skod. Ej, jeg tror bare ikke filmen egnede sig til det. Og det var ikke kun pga. massive tømmermænd.

Lørdag blev Danskerklubben samlet. Vi er nu ca. 20 (!) danskere der kender hinanden på kryds og på tværs hernede, så vi mødtes midt på dagen hos verdensmanden Claes og hans rare samboer, Cille og Philip, til røde pølser og sild på rugbrød (Ikea er noget der dur!) inden vi i samlet flok tog ud til den olympiske park. Her bragede Sydney Bulldogs ind i Parramatta Eels (mega sløjt navn) i en dejlig rugbykamp. Vi sad forholdsvist tæt på banen – ANZ Stadium, som var hovedarenaen ved OL, har en kapacitet på 83.000 – så vi kunne se og høre alle de dejlige skrald, når de hersens pænt kraftige gutter tonsede ind i hinanden. Pragtfuldt. Og det blev gjort med manér – godt med øl, chips og beef pies.

Ind imellem alle disse dejlige events har vi spillet masser af kort. I forvejen frygtede jeg måske lidt, at man ville hænge ud med de samme (danskere) under hele opholdet, så man ikke kom sådan rigtigt ind under huden på byen. Jeg tror dog ikke rigtigt man kan stille det op sådan. Vi gør hvertfald vores for at komme ud og lave en masse. Samtidigt er det virkelig gode folk, så det er altsammen overordentlig fint i min verden. Og nu er jeg jo ikke engang startet i skole, så hvem skulle jeg egentlig ellers hænge ud med…

Tro det eller lad være, men jeg går sgu og keder mig lidt disse dage. Anders og flere af de andre er så småt begyndt i skole (primært introduktion, men alligevel), så jeg har haft rigtig meget tid for mig selv – og så har jeg lidt svært ved at få mig i turistomdrejninger, selvom der selvfølgelig er masser at gøre.

Forleden fik jeg dog overskuet at tage ud og se Operahuset. Det var sgu virkelig fedt, der var ikke alt for mange mennesker/turister derude. Det er dog klart nok det mest turistede område af byen, hvorfor man på molen kunne opleve en masse ligegyldig aboriginal kunst, eller høre didgeridoo til techno-underlægningsmusik. Lamt.

Så har jeg fået købt mig en cykel, sgu. En brugt mountain bike, der faktisk fungerer ret fint – til gengæld var den billig, og man kan godt se den er brugt, hvorfor jeg ikke er så bange for at stille den rundt omkring. Og ja, jeg har også købt hjelm (lovpligtig) og lygter, og så småt har jeg vænnet mig til trafikken hernede. Cyklister har lov til at køre på fortorvet, hvilket man så gør på de større gader – ellers er der ikke det store; man vænner sig hurtigt til kørsel i venstre side.

Galleriet er opdateret, så der er lidt nye billeder af ovenstående her.

Men nu kommer weekenden snart, så er der lidt program igen. Torsdag skal jeg ud med en pige fra mit gymnasie der har været hernede i det sidste semester, så hun kender forhåbenligt lidt gode steder at gå ud.
Fredag satser vi på at komme ind og se Transformers 2. Jeg synes 1′eren var mega ringe, men nu har vi muligheden for at se den i verdens største IMAX biograf(!). Den måler 29,42 x 35,73m – til sammenligning er Imperials lærred 15,7 x 7,4m.
Lørdag prøver vi at få billetter til at se en rugby kamp. Da vi var i Airlie Beach så vi en slags all star kamp, ved navn State of Origin som er en big deal hernede (New South Wales mod Queensland), så har fået et lille indblik i sporten, og det virker altså fedt.

Og så lige en ting mere: øl. Nu har jeg snart prøvet en del af de mest solgte hernede, og jeg er sgu ikke over imponeret. Det er lidt noget tyndt sjask for at være helt ærlig. Der er dog et godt udvalg i de forskellige bottle shops, så man kan sagtens få sig noget ordentlig, hvis man er lidt eventyrlysten og gider at betale lidt ekstra – så det gør man.

Nu har vi fundet ud af hvad vi skal lave i naeste uge. Paa tirsdag tager Anders og jeg til et sted der hedder Whitsundays, som ser ret saa rart ud. Saa bor vi paa et eller andet hostel 2 naetter ved noget der hedder Airlie Beach, foer vi torsdag hopper ombord paa en baad, hvor vi saa skal sejle rundt indtil vi igen rammer stranden loerdag. Og saa tager vi “hjem” til Sydney soendag.

Se stoerre kort

Det bliver sgu godt med et lille refugium nordpaa til lidt varme – vi har virkelig brug for et afbraek fra den trivielle dagligdag i storbyens kolde betonjungle. Puh.