Kedelige Canberra

Av for en dejligt afslappende weekend. Efter en lidt hektisk uge, med opgaveskriveri ud på de små timer, kom man afsted til Australiens hovedstad Canberra. Eller faktisk et godt stykke væk fra byen, hvilket var en god ting – mere om det i det følgende.

Fredag middag mødtes jeg med Claes, Marie og Alexander ‘Pandy’ Kiær ved de to sidstnævntes flotte, røde Ford Falcon, hvorefter turen gik mod (hold fast) Claes’ fars’ barndomskæreste Kathe og hendes mands residens i nærheden af Canberra. Efter et par timers kørsel ramte vi så ovennævntes mega fede villa i fantastiske omgivelser, med dertilhørende pool og tennisbane, midt i ingenting. Her bor de to altså sammen med deres fede, bidske men ret elskelige hund og deres kat der tror den er en hund. En halv kilometer væk har de så lidt landbrug med køer og en del væddeløbsheste. Det viser sig, at herren i huset er finans-celebrity hernede, med tidligere embeder som bl.a. nationalbank direktør. Nu er han altså pensioneret, for at vende tilbage til rødderne og landet – og ikke mindst interessen for heste, hvilke der er meget i fokus. Men hold kæft hvor var de begge rare og gæstfri. Ydermere var deres yngste datter kommet på besøg fra Sydney, så der var godt med liv i huset – hvilket man måske kan foranlediges til at tro, at der måske ikke er så ofte ellers.

Fredagen gik med at nyde drinks, udsigt og middag. Lørdag var vi så tidligt oppe, fordi vi troede vi skulle op og se hestene drøne rundt på træningsbanen – men vi var for sent på den, så det blev bare til en fin tur rundt i området. Dernæst tog vi så bilen til Canberra, landets unge og ‘kunstige’ hovedstad. Mage til åndsløst sted skal man lede længe efter. Der var virkelig ikke meget at komme efter. Bevares, hovedattraktion i form af parlamentet var da et imponerende stort bygningsværk, men du kan som turist ikke bruge mere end et par timer i den by efter min mening – hvilket vi så ikke gjorde. Næh, så hellere komme tilbage til tennisbanen, kolde mojitos og grillmiddag.
Søndag fik vi sovet længe, spillet tennis og spist stor frokost inden turen gik hjem til Sydney.

Jeg læser nu ovenstående, og det er da måske ikke det mest ophidsende indlæg nogensinde. Det er nu måske meget rammende, for der blev virkelig slappet af og hygget. Det mest fantastiske ved turen var uden tvivl selskabet samt omgivelserne, men det kan jo være ret så svært at beskrive med ord – håber derfor billederne i galleriet kan give et indblik.